Aarhus Kommune som virksomhed udleder mindre end 10 pct. af den samlede udledning i Aarhus Kommune. Kommunen har kun begrænset indvirkning på de øvrige 90 pct. af udledningen. Eksempelvis har kommunen ingen bemyndigelse over, hvordan elnetselskaberne udbygger deres net, hvordan energien produceret, hvordan borgere og erhverv bruger energien – og til hvad.

Det er indlysende nødvendigt, at vi skal samarbejde, hvis vi skal nå i mål med målsætningen om et CO2-neutralt Aarhus: Aarhus Kommune har derfor udarbejdet ”Energistrategi Aarhus” i samarbejde med de fire energiselskaber, der ejer distributionsnettene indenfor el og fjernvarme, nemlig AffaldVarme Aarhus A/S, Aura Energi og NRGi, samt Ørsted, der ejer Studstrupværket, hvor hovedparten af den aarhusianske fjernvarme produceres. Energistrategien er udarbejdet som et led i Aarhus Kommunes Klimaplan 2016-2020 og blev færdiggjort i 2020. Den understøtter Aarhus Kommunes målsætning om at blive CO2-neutral i 2030.

De fire energiselskaber står overfor investeringsbeslutninger på ca. 8,4 mia. kr. i årene frem mod 2030. Det drejer sig om vedligehold og reinvesteringer; forstærkninger og udbygninger i el- og fjernvarmenettet samt investering i el- og fjernvarmeproduktionsanlæg, såsom affaldsforbrændingen i Lisbjerg, geotermi etc.

Samarbejdet i ”Energistrategi Aarhus” sikrer, at vi optimerer investeringerne baseret på det hele system – og ikke suboptimerer indenfor de enkelte sektorer. Derudover har arbejdet med Energistrategi Aarhus har afdækket, hvor vi skal sætte ind for at lykkes med at udbygge og fremtidssikre energiinfrastrukturen så omkostningseffektivt som muligt - til gavn for Aarhus’ borgere og erhverv.

Læs nedenfor om de ti fokuseringer, som selskaberne bag ”Energistrategi Aarhus” er enige om, er særligt vigtige for omstillingen af energisystemet i Aarhus.

Du kan læse meget mere i Energistrategi Aarhus, som du finder ude til højre.



De to store kraftvarmeværksgrunde i Aarhus er en strategisk styrkeposition og bliver afgørende for fremtidens energisystem på vedvarende energi. Her kan vi skabe sammenhængende løsninger, der udnytter eksisterende
infrastruktur til nye teknologier og funktioner, og vi kan bidrage til eksport og jobs. Udover storskala energiproduktion, balancering af fluktuerende el fra vind og sol, storskala lagre og udnyttelse af overskudsenergi
har vi også potentialet til at fange og udnytte CO2 (også kaldet Carbon Capture and Utilisation) på kommercielle
vilkår. En af mulighederne er at anvende den fangede CO2 til produktion af flydende brændstoffer som erstatning for fossile brændstoffer i den tunge transport. Vi har derfor besluttet at arbejde strategisk og ambitiøst med at udvikle kraftvarmeværksgrundene i Studstrup og Lisbjerg.

I Aarhus har vi i 2030 udviklet energiparker, som leverer multifunktionelle løsninger i stor skala til energisystemet og byen. Energiparkerne indeholder systemydelser og nye koblinger mellem sektorerne; energi, industri, transport og landbrug. Det kan f.eks. være energiproduktion, forbrug, lager, udnyttelse af overskudsenergi, CO2-fangst og -håndtering samt produktion af grønne brændstoffer til transportsektoren. Energiparkerne er grundlaget for et Aarhus på 100 % vedvarende energi og de kommer til at skabe eksport og jobs.

  • Der er etableret en eller flere energiparker ved Studstrup, Lisbjerg, Aarhus havn m.fl., som udnytter de enkelte placeringers unikke infrastrukturelle forhold
  • Energiparkerne bidrager til balancering i et fuldt integreret energisystem på 100 % vedvarende energi med stor andel fluktuerende el fra vind og sol
  • I en eller flere af energiparkerne fanges CO2 og bidrager med produktion af fossilfri brændstoffer til transportsektoren
  • En eller flere af energiparkerne er udpeget til regulatorisk testzone, hvor f.eks. nye afgifts- eller tarifstrukturer kan afprøves

Elnettet er helt centralt for fremtidens vedvarende energisystem, hvor størstedelen af energien vil komme fra vind og sol. Elektrificering af transportsektoren og sikring af lademuligheder er et af de vigtigste virkemidler i den grønne omstilling. Det gælder blandt andet rettidig udrulning af ladeinfrastruktur til elbiler og elbaseret transport generelt, så manglende lademuligheder ikke er grund til fravalg af el som drivmiddel i det næste transportvalg. Der er forskellige problematikker knyttet til elektrificering af transporten afhængig af, om vi ser på opladning i Aarhus Midtby, hvor mange ikke ejer deres p-plads eller villakvarterer, hvor elnettet har lav spænding (10 kV) og udfordres af mange individuelle ladestandere, eller f.eks. landstrøm til skibstrafik. Vi vil derfor arbejde aktivt med ladeløsninger til transporten i Aarhus.

I Aarhus er vi 2030 lykkedes med en ambitiøs omstilling til grøn energi i transportsektoren igennem en proaktiv indsats. Øget elektrificering på transportområdet har været afgørende, og vi har skubbet bag på udviklingen ved at skabe en veludbygget fleksibel ladeinfrastruktur, hvor elnettet er rettidigt udbygget og sikret, samt på lokal produktion af fossilfrie drivmidler.

  • Gode lademuligheder i Aarhus er udrullet efter en samlet strategi og bidrager til, at andelen af elbiler i Aarhus ligger over landsgennemsnittet (se mere under Transport)
  • Fleksibel opladning af elbiler tager hensyn til belastning af elnettet, den fluktuerende produktion af vedvarende energi og fremtidige Smart Grid-løsninger
  • Fossilfri transportbrændstoffer til lastbiler, skibe og fly bliver produceret lokalt (se mere under fokusering 1 om Energiparker)
  • Ladeinfrastruktur til elbusser, last- og varebiler er kortlagt med strategisk placering af etablerede og planlagte centrale og decentrale opladningsmuligheder

Fjernvarme leverer i dag grøn og billig varme til 95 % af aarhusianerne. Fjernvarme som system er meget fleksibelt og har et vigtigt potentiale for synergier med de øvrige dele af energisystemet. F.eks. udnyttelse af store mængder fluktuerende el fra vind og sol til produktion af varme og produktion af strøm og varme på kraftvarmeværker, når vinden ikke blæser, og der ikke er sol. Fjernvarme kan anvende energi fra en lang række forskellige energikilder, som udover vind og sol også er biomasse, affald, gas, vand, geotermi og overskudsvarme fra industrien. Fjernvarmen sikrer

på den måde, at vi kan udnytte energien i samfundet effektivt, og at intet går til spilde. Fjernvarmesystemet bidrager desuden til at løse en række samfundsmæssige opgaver blandt andet forbrænding af affald og markante CO2- reduktioner de sidste 10 år. Vi kan se, at fjernvarmesystemet er en vigtig brik i en omkostningseffektiv grøn omstilling af hele energisystemet i Aarhus, og vi giver derfor området stort fokus de kommende år.

I Aarhus har vores fjernvarmesystem frem til 2030 været en vigtig brik i en omkostningseffektiv grøn omstilling af byen. Fjernvarmesystemet udnytter potentialerne for fleksibel produktion, forbrug og lager til gavn for det samlede energisystem.

  • Vi har udnyttet fjernvarmens muligheder for at binde byens energisystem sammen og optage energi, som ellers ikke kan anvendes. Dette har vi gjort ved eksempelvis at bruge systemet som buffer, optage overskudsvarme fra industriprocesser og udnytte nye synergimuligheder med andre sektorer, f.eks. optimering af processer med at producere fossilfrie drivmidler til transporten (elektro-brændstoffer)
  • Vi har skabt en mangfoldig fjernvarmeproduktion med høj forsyningssikkerhed samt forsyning med lavere temperaturer og evt. fjernkøling
  • Biomassen bruges klogt og strategisk, og klimaeffekten ved brug er maksimeret
  • Affaldsforbrændingen til fjernvarme er CO2-neutralt i 2030

Vi får brug for en enorm udbygning med solenergianlæg og vindkraft i den grønne omstilling og heldigvis er prisen på at producere el fra vedvarende energi faldet ganske markant de senere år, så grøn strøm i dag er konkurrencedygtig med kulkraft. Ved at øge den lokale energiproduktion er vi med til at løfte denne opgave. Samtidig kan vi være med til at sikre større robusthed i det samlede system og mindske omkostningerne til transport af energi over lange afstande. Samfundsøkonomisk er produktionsomkostningerne for havvindmøller i dag 1/3-del højere end solceller og vindmøller på land. Der er ofte lokal modstand mod etablering af vind og solenergianlæg på land. Vi vil derfor arbejde på at sikre ejerskab til den lokale energiproduktion – vores energi.

I Aarhus har vi i 2030 sikret, at det stigende behov for vedvarende energi er blevet imødekommet med en øget lokal produktion af vedvarende energi i så stor grad som muligt.

  • Mindst halvdelen af elproduktionspotentialet fra vind og sol i Aarhus Kommunes temaplan om vedvarende energianlæg er udnyttet
  • Potentialet for store tagbaserede solcelleanlæg på erhvervsbygninger er udnyttet
  • Aarhus er udstillingsvindue for nye solcelleløsninger på bygninger kombineret med lokale lagre

Der er et stort uudnyttet potentiale for at skabe værdi af data om energi og for Aarhus som storskala test- og  demonstrationsby. F.eks. kan databaserede og digitale løsninger omkring bygningsmassen sikre, at vores investeringer i vedligehold og udbygning af både bygninger og el- og fjernvarmenet tager hensyn til, hvor investeringsmidlerne giver størst energieffektivisering og CO2-besparelse samlet set. Data kan også anvendes til fleksibel styring og anvendelse af bygningerne som lager for det samlede energisystem. Og endelig kan data anvendes på en lang række andre områder f.eks. styring af energiproduktion og lagre, intelligent opladning af elbiler kontra store investeringer i udbygning af elnet osv. Aarhus Kommune og energiforsyningsselskaberne er enige om at prioritere data som et fælles udviklingsområde de næste fire år.

I 2030 anvender Aarhus data aktivt i energisystemet som et middel til grøn omstilling. Data hjælper med til at styre forsyningsnet og -systemer inden for el, fjernvarme, gas, affaldshåndtering og vand. Både i forhold til de sektorvise markeder, men også på tværs af sektorer. Sagt på en anden måde kommunikerer vaskemaskinerne med vindmøllerne. Det er sket ved, at vi har udviklet teknologi, sammentænkt data og skabt fælles platforme. Herved er det også lykkedes at minimere investeringsbehov til ny infrastruktur, skabe nye forretningsmuligheder og udnytte endnu usete positive synergieffekter i et virtuelt og datadrevet multi-energi-system.

  • Der er skabt en tværgående digitaliseringsplatform for datadreven grøn omstilling og forretningsudvikling for energiselskaberne
  • Aarhus er udviklet til at være fuldskala digital test- og demonstrationsby, der er kommet langt på vejen mod at være klar til 100 % vedvarende energi i alle sektorer
  • Der er udviklet og testet flere nye digitale løsninger i samspil mellem forsyningerne, som har fremmet den grønne omstilling, skabt nye muligheder for optimering i driften samt potentiale for nye forretningsområder

Der skal investeres og reinvesteres markant i energiinfrastrukturen i Aarhus frem mod 2030 for at sikre forsyning til den grønne omstilling og til de mange nye borgere og virksomheder. Der er brug for en stærkere model for, hvordan vi i fællesskab udbygger og vedligeholder energiinfrastrukturen på en omkostningseffektiv måde til mindst mulig gene for aarhusianerne. Derudover skal vi undgå at overinvestere i én sektor eller én type infrastruktur, fordi vi ikke har undersøgt tværgående løsningsmuligheder. Det er et udviklingsområde, som vi vil prioritere de næste fire år. En konkret indsats kan f.eks. være i fjernvarmeområder, hvor fjernvarmenettets kapacitet udfordres af stigende byvækst og fortætning af byen. Her er det interessant at undersøge om elnettet og boost af fjernvarmetemperaturen med varmepumper er en økonomisk attraktiv løsning i stedet for større fjernvarmerør og installationer. En anden relevant indsats er at undersøge smarte fremføringsveje til infrastruktur (el, varme, vand, fiber m.m.) i særlige hot spots i Aarhus, hvor der sker ændringer hyppigt, og hvor det er dyrt at grave. Det er også relevant at se på kommunens mulighed for at stille krav om bedre koordinering af gravning i byen, så gener minimeres.

 

I Aarhus har vi udvist rettidig omhu og sikret, at et aldrende el- og fjernvarmenet ikke har været en begrænsning for den grønne omstilling. Vi har stået overfor en større reinvesteringsbølge, men igennem en satsning på koordineret udbygning af infrastrukturen og udvikling af nye løsninger, har vi sikret fremtidens grønne og omkostningseffektive energiforsyning.

  • Fjernvarme- og elinfrastrukturen kan håndtere, at fjernvarmen i stigende grad bliver leveret fra brændselsfrie teknologier som geotermi, havvandsvarmepumper og elkedler
  • Elinfrastrukturen er opgraderet til at kunne håndtere den forventede elektrificering på tværs af sektorer og den øgede produktion af vedvarende energi
  • Fjernvarmestrukturen kan optage flere kilder til varme og kan derfor i større grad håndtere lavere temperaturer
  • En tidlig og strategisk fælles koordinering af udbygning og opgradering af infrastrukturen har reduceret omkostninger og gener for borgerne i omstillingen til 100 % vedvarende energi i alle sektorer

Der investeres massivt i byudviklingen i Aarhus i disse år. For at sikre areal til nye energianlæg er det vigtigt, at byplanlægningen indtænker fremtidens energi tidligt i planprocessen. Det fordrer, at vi tænker og planlægger på nye måder og i nye partnerskaber med energiselskaber, investorer og udviklere i byen. Vi får brug for flere arealer og en ny indretning af byens rum til en langt større andel af transformerstationer og energitekniske anlæg i fremtiden. Det er f.eks. 5 gange så dyrt at eftermontere elkabler til elbilsopladning, som at klargøre ved at trække tomrør, når der bygges. Aarhus Kommune forventer samtidig som en del af den strategiske energiplanlægning i 2020 at vedtage en ny temaplan til kommuneplanen ”Omstilling til grøn energi”, som er første skridt på vejen. Men der er brug for fortsat vidensopbygning, praktiske erfaringer, nye forretningsmodeller m.v.

 

I Aarhus har vi planlagt efter at gøre byen klar til CO2-neutralitet, når vi har udviklet nye byområder eller omdannet eksisterende. Vi har sørget for, at fleksibilitet i både elnet og varmeforsyning igennem tekniske anlæg er indtænkt tidligt i planlægningsfasen. En sikker, vedvarende energiforsyning kan ses på den fysiske by, og i Aarhus

bruger vi det positivt til at skabe interessante byrum og liveability.

  • Alle nye byområder er klargjort til at understøtte et samfund på 100 % vedvarende energi
  • Helhedsplaner, lokalplaner, temaplaner og byggetilladelser er med til at sikre, at nybyggeri, større renoveringer og nye byområder er forberedt til fremtidens energibehov og energisystem
  • Der er igennem byudvikling etableret de nødvendige tekniske anlæg eller gjort klar til dem. Bydele, deres bygninger og omkringliggende landskaber er således forberedt til at kunne understøtte maksimal lokal energiproduktion, fleksibelt
  • forbrug og lagring af energi samt optimal udnyttelse af eksisterende energi-infrastruktur
  • På vejen er der udviklet konkrete demonstrationsområder og skabt de nødvendige eksempler på optimale løsninger til brug for dialog med byudviklere og lovgivere

De rammevilkår, der gælder for nutidens energisystem, passer ikke alle til en verden uden fossile brændsler og de udfordrer den grønne omstilling. For at de fælles indsatser i strategisk energiplanlægning skal lykkes, er der på udvalgte områder behov for at få ændret i nogle rammebetingelser. Vi vil så vidt muligt stå sammen i en koordineret fælles interessevaretagelse, fordi det styrker vægten af vores argumenter. Det er med til at sikre, at vi kommer rettidigt og omkostningseffektivt i mål. Partnerskabet vil gennem de næste fire år prioritere samarbejde og varetagelse af fælles interesser omkring sikring af de nødvendige rammevilkår for den grønne omstilling af energisystemet i Aarhus.

 

I Aarhus bidrager vi i 2030 aktivt til, at Danmark når sine klima- og energimål på en måde, der er så samfundsmæssigt optimal som muligt, og som også understøtter udvikling og vækst i vores område. Vi har taget vores del af ansvaret på os. Det har vi gjort gennem løbende dialog med de nationale beslutningstagere om sammenhæng mellem nationale rammevilkår og udviklingen lokalt.

  • Partnerne omkring ’Energistrategi Aarhus’ bruger aktivt fælles interessevaretagelse og har opnået indflydelse på væsentlige områder således, at det fremmer de investeringer og indsatser, som vi er enige om, er afgørende for udvikling af energisystemet i Aarhus
  • Partnerne orienterer gensidigt hinanden om alle individuelle interessevaretagelser med relevans for partnerne i ’Energistrategi Aarhus’
  • Ved fælles interesser koordineres og varetages disse i fællesskab for at styrke vores lokale stemme og sikre de bedste vilkår for partnerne og deres ejere og kunder

Der er brug for nye løsninger, når vi som by skal gennemføre historiens største omlægning af det samlede energisystem. Innovation i opgaveløsningen er afgørende, når transport, industri, el og varme skal være på 100 % vedvarende energi frem mod 2050 – og der samtidig forventes en øget elektrificering af transport- og varmesektorerne. I de kommende fire år vil vi styrke udviklings- og innovationsindsatsen og igangsætte projekter, som både kan give værdi for Aarhus, men som også undersøger nye forretningsområder for energiselskaber og virksomheder.

 

I Aarhus har vi igennem den grønne omstilling identificeret potentialer og skabt nye løsninger gennem fælles udviklings- og innovationsprojekter. Det har vi gjort for at teste nye forretningsområder for forsyninger og leverandørvirksomheder til gavn for byens erhvervsliv samt vækst-, job- og eksportmuligheder.

  • Aarhus fungerer som testsite for en række nye sektorintegrerende løsninger for på den måde at opnå branding, ny viden og forretningsudvikling. Det kan f.eks. være innovative forsøg med energiparker, styring af bygninger i fjernvarmen, lavtemperatur i fjernvarmen, biler på elnettet eller energiløsninger ifm.
  • byfortætning
  • Der er udviklet mindst ét fyrtårnsprojekt for anvendelse af data og digitalisering til at skabe et intelligent energisystem udviklet i samarbejde med virksomheder, leverandører og forsyningsselskaber
  • I relevante testzoner er fritagelse fra gældende lovgivning undersøgt, og hvis relevant er en fælles indsats for ændring af gældende lovgivning igangsat

Vores samarbejde har allerede demonstreret værdi og vist, at vi må stå sammen for at lykkedes med den grønne omstilling. Vi vil fastholde, men også styrke vores samarbejde om strategisk energiplanlægning i Aarhus og ikke mindst om implementering af de konkrete initiativer, der leder til resultaterne. Der vil være initiativer, vi kan se, skal løftes for at realisere vores visioner, men som ikke ligger indenfor vores egne kerneområder. Vi tager ansvar for, at de bliver løftet, og vi vil involvere andre partnere med den fornødne specialviden og forretningsmæssige interesse til at trække indsatsen.

 

I Aarhus er vi i 2030 lykkedes med vores vision om at samskabe fremtidens sammenhængende energisystem som forudsætning for den attraktive, bæredygtige og moderne storby uden fossile brændsler. Vi har styrket vores samarbejde på tværs af partnerne i strategisk energiplanlægning løbende, og både borgere, virksomheder og energiselskaber har fået et værdifuldt udbytte af den fælles indsats

  • Strategisk energiplanlægning er en stærk og velfungerende fælles platform, der sikrer rettidig planlægning og koordinering af udviklingen af det samlede energisystem, fremdrift på projekter og interessevaretagelse af partnernes fælles interesser
  • Samarbejdet bygger på en solid organisering omkring relevante arbejdsgrupper med aktiv deltagelse af relevante aktører og fælles bidrag til arbejdet
  • Samarbejdet er løbende styrket gennem nye fælles finansierede udviklingsprojekter og værdiskabende og tværgående indsatser