Grøndalsvej 1 - et 0-energi kontorhus

Da Aarhus Kommune skulle bygge et nyt kontor hus til medarbejderne i Center for Miljø og Energi, samt en afdeling af Sociale forhold og Beskæftigelse, besluttede man, at byggeriet skulle være 50% under lavenergi 2015. Det vindende projekt tilbød et 0-energihus.

Byggeriet blev taget i brug i januar 2013.

Det har været centralt i udbudsfasen at sikre, at de tilbud der blev givet, levede op til en række bæredygtighedskriterier. Det har man fra kommunens side sikret ved at gøre op med, at det altid er laveste pris, der vinder. Det blev også vægtet tungt, at udbuddene havde innovative løsninger indarbejdet. 

Den måde at lave udbuddet på, har stillet store krav til de partnere huset er blevet til i samarbejde med. De har i mange tilfælde skulle finde på nye løsninger, for at leve op til de høje krav. Motivationen for partnerne har i høj grad været, at være med til at udvikle et hus, der fungerer som udstillingsvindue for verdensklasseløsninger inden for kontorbyggeri.