Energispring Aarhus er et professionelt netværk om energieffektivisering via benchmarking om ejendoms- og forbrugsdata. Netværket har hjemme i Aarhus Kommune.

Deltagerne i netværket er bygningsejere, administratorer og interesseorganisationer inden for energi og byggeri. De repræsenterer bygningsmasser med mange kvadratmeter inden for erhverv og etagebyggeri.

Netværket vil sætte fokus på energieffektivisering via samarbejde og videndeling om bygningsdrift, energioptimering og energirenovering.

Centralt for netværkets arbejde er benchmarking, videndeling og uddannelse. Metoden vil tage udgangspunkt i konkrete ejendoms- og forbrugsdata i de bygninger, netværksdeltagerne repræsenterer.

Grøn omstilling og sund fornuft

Aarhus er i vækst, og energiforsyningen skal følge med. Investeringer i infrastruktur er sat på dagsordenen sammen med investeringer i grøn omstilling. Fokus på energibesparelser skal sikre, at der investeres både klogt og grønt i udbygning af infrastrukturen.

Forsyningsselskaberne har derfor stor interesse i et godt og tæt samarbejde med deres store professionelle kunder om strategisk energieffektivisering.

Set fra kundernes synspunkt er energibesparelser sund fornuft på bundlinjen, især hvis energibesparelserne skabes på baggrund af kloge investeringer.

Energispring Aarhus er videndeling om, hvad der virker.

Følgende virksomheder har underskrevet en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune om at inspirere hinanden til at gøre bygningsmassen i Aarhus mere energieffektiv:


• Advansor
• AL2Bolig
• Bestseller
• Boligforeningen Ringgården
• Boligkontoret Aarhus
• Bygningsstyrelsen
• DEAS
• Dupont
• Ejendomme, Aarhus Kommune
• Pension Danmark
• Salling Group
• Steen & Strøm

Lige nu repræsenterer Energispring Aarhus mere end 2 mio. kvadratmeter bygningsmasse.
Med i netværket er også Aarhus Kommunes ejendomsadministration, der gennem flere år har arbejdet med energibesparelser i kommunens egen store bygningsmasse.

Endelig deltager AffaldVarme Aarhus, som stiller fjernvarmedata fra netværksdeltagernes bygningsmasse til rådighed for analyse og videndeling.

Senere inviteres flere forsyningsselskaber og flere bygningsejere med i netværket.

Energispring Aarhus er inspireret af Energispring, et koncept, udviklet af Københavns Kommune og HOFOR.

Specielt for Energispring Aarhus er det, at netværket får adgang til en dataplatform med fjernvarmedata , der indhentes via fjernaflæste varmemålere i netværksdeltagernes bygninger.

Platformen forsynes på sigt med andre forbrugsdata.

Netværket udspringer af Aarhus Kommunes Klimaplan 2016 – 2020 og er startet i 2019 af Sekretariatet for Klima og Grøn Omstilling.

 

Energispring Aarhus er inspireret af Energispring, et koncept, udviklet af Københavns Kommune og HOFOR.

Specielt for Energispring Aarhus er det, at netværket får adgang til en dataplatform med fjernvarmedata , der indhentes via fjernaflæste varmemålere i netværksdeltagernes bygninger.

Platformen forsynes på sigt med andre forbrugsdata.

Netværket udspringer af Aarhus Kommunes Klimaplan 2016 – 2020 og er startet i 2019 af Sekretariatet for Klima og Grøn Omstilling.