CO2-afgift skal skubbe på grønnere indkøb i Aarhus Kommune

Når Aarhus Kommune fremover lægger varer i kommunens – ganske store - indkøbskurv, skal langt flere af dem være grønne. Derfor vil Aarhus Kommune indføre en intern CO2-afgift. Fremover skal det koste 850 kr. pr. ton CO2 i klimaafgift. Afgiften skal være med til at højne incitamentet for grønne og klimarigtige indkøb. Klimaafgiften er en del af indsatsen for at indfri målet om, at Aarhus Kommune er en CO2-neutral arbejdsplads i 2030.

”Med en intern klimaafgift tager Aarhus Kommune et afgørende skridt for at skubbe på valget af mere grønne og bæredygtige alternativer i vores egen organisation. Samtidig håber vi at kunne inspirere og vise vejen for andre kommuner og organisationer i Danmark og udlandet. Helt konkret demonstrerer vi, hvordan man kan få den grønne omstilling til at ske”, siger borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard.

Til at begynde med vil den interne klimaafgift gælde fødevarer, som eksempelvis oksekød, lammekød, færdigretter med kød samt saft, juice og læskedrik. Tilsammen udgør de over 1/3 af det samlede CO2-aftryk på fødevarer. Desuden vil også benzin og diesel samt flyrejser være omfattet.

Klimaindsats styrkes gennem grønne indkøb


Aarhus Kommune køber ind for et større milliardbeløb hvert år. Det betyder, at kommunen har et ekstra ansvar for at løfte en del af den grønne omstilling i Aarhus. Udover at grønne indkøb kan bidrage til at Aarhus Kommune som virksomhed bliver en CO2-neutral arbejdsplads, kan indkøbsvanerne også være med til at påvirke resten af samfundet. Så udover, at klimaafgiften virker her og nu, vil den også styrke fokus på klimarigtige løsninger i større udbud. Målet er at gøre det klimavenlige valg tydeligt. Ifølge rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Steen Stavnsbo, er det også her man som kommune kan gøre en stor forskel.

”Aarhus Kommune kan gøre en stor forskel i de krav, som vi stiller til os selv og vores leverandører. Vores indkøbsbudget er så stort, at vi kan bruge det til at påvirke leverandørerne. På den måde understøtter vi også den grønne omstilling i virksomhederne og dermed samfundet – simpelthen ved at kigge på vores egen praksis og kræve nye grønne løsninger,” siger Steen Stavnsbo.

Selvom krav umiddelbart rimer mere på pligt og tvang end samarbejde, er det helt centralt, at de øgede krav i indkøb og udbud følges til dørs med en aktiv dialog med de mange forskellige brancher, der dels opererer i – og dels er leverandører til Aarhus Kommune.

”På samme måde som vi samarbejder med borgerne om den grønne omstilling, er det helt centralt med et godt samarbejde og god dialog med virksomhederne. Den grønne omstilling er en opgave, som vi skal løse i fællesskab mellem kommune, borgere og virksomheder. Derfor er vi nødt til at sikre et godt samarbejdsklima alle aktører i mellem,” siger Steen Stavnsbo.

At tiltagene virker i forhold til at understøtte erhvervslivet i at udvikle nye grønne løsninger vidner tidligere resultater om. Eksempelvis har Aarhus Kommune tidligere arbejdet målrettet med øgede bæredygtighedskrav i egne bygninger. Det har blandt andet betydet at flere af kommunens nyere kontorbyggerier har været med til at afprøve nye teknologiske løsninger indenfor byggeriet. Det er et eksempel på en måde kommunen kan samarbejde med erhvervslivet, som tit vil have brug for at kunne vise deres løsninger i praksis.


Provenuet ved den interne klimaafgift på de – i første omgang 850 kroner pr ton CO2 - skal også arbejde for den grønne omstilling af byen. Derfor investeres en del af pengene i nye klimavenlige initiativer - de resterende tilbageføres til driften.

”Eksempelvis vil blandt andet klimaafgiften fra fossile drivmidler overføres til Aarhus Kommunes Klimafond, hvor de kan indgå i klimainitiativer drevet både internt i kommunen og af borgere, foreninger og virksomheder. Klimaafgiften indsamlet på flyrejser forventes at gå til skovrejsning via donationer til den Nationale Klimaskovfond. Omvendt skal vi finde en balance, hvor klimaafgiften ikke udhuler velfærdsbudgetterne – eksempelvis i ældreplejen. Derfor går klimaafgiften indsamlet på de udvalgte fødevaregrupper tilbage til budgetterne på de decentrale enheder,” fortæller borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard.

Taksten på 850 kr.pr ton CO2 vil stige gradvist over de kommende år, og desuden vil byrådet årligt tage stilling til, hvorvidt afgiften skal udvides til andre varegrupper.


Fakta:

En organisations klimabelastning måles typisk via CO2-udledningen af den samlede række af aktiviteter. Udledninger kategoriseres indenfor tre scopes:
• Scope 1: Omfatter virksomhedens direkte udledning, der stammer fra aktiviteter indenfor organisationen. Det vil sige udledning virksomheden selv forårsager fra lokaliteter og maskinel. Det kan være udledning gennem afbrænding af diesel, benzin eller naturgas.
• Scope 2: Omfatter virksomhedens indirekte udledninger gennem den energi, man køber fra eksempelvis el-værket eller varmeværket. Scope 2 udledningen opstår i forbindelse med produktionen af den energi, som efterfølgende benyttes af virksomheden.
• Scope 3: Omfatter alle andre indirekte udledninger der stammer fra aktiviteter udenfor organisationen – fra kilder den ikke ejer eller kontrollerer. Med andre ord, de udledninger, der er forbundet med den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. forretningsrejser, indkøb af services og produkter, affald og vandforbrug).
Aarhus Kommunes indkøb af varer og tjenesteydelser har en indirekte klimabelastning gennem en forbrugs-baseret CO2-udledning. Det vil sige at varerne produceres og distribueres samt at tjenesteydelserne gennemføres et sted på kloden, hvor de skaber et CO2-aftryk, der belaster klodens klima negativt. På den måde kan det CO2-aftryk på kommunens indkøb defineres som en Scope-3 udledning.