Samarbejdsprojekt skaber energibesparelser i bygninger

På landsplan tegner bygninger sig for cirka 40 procent af det samlede energiforbrug. Det gælder også i Aarhus. For at nå i mål med en grøn omstilling af byen med indfasning af langt mere vedvarende energi, er det nødvendigt at bruge energien bedre. Derfor skal bygningernes samlede energiforbrug ned. På den måde skaber man plads til at langt flere funktioner i samfundet kan basere sig på el – en vigtig forudsætning for at kunne indfase langt mere vedvarende energi.

”Energispring Aarhus er skabt som et professionelt netværk om energieffektivisering blandt store bygningsejere i byen. Gennem benchmarking af ejendoms- og forbrugsdata og samarbejde om, hvordan man kan arbejde med energiforbruget, skal netværket bringe det samlede energiforbrug i de indmeldte bygninger ned,” siger Casper Sønnichsen, der er projektleder for Energispring Aarhus i AffaldVarme Aarhus.

Del af en grøn handlingsplan

Udover at Energispring Aarhus har et konkret sigte om at nedbringe energiforbruget, er projektet også et fint eksempel på, hvordan man i Aarhus griber arbejdet om den grønne omstilling an. Det er nemlig nødvendigt, at private aktører, forsyningsselskaber og kommunen arbejder sammen om at løse de udfordringer der står i vejen for omstillingen af byen. Derfor er Energispring Aarhus også et af de større projekter i Aarhus’ eksisterende klimaplan.

”Aarhus har – ligesom andre byer i Danmark – en stor mængde ældre ejendomme. Det er en vigtig del af omstillingen af byen, at vi får fokus på den del af bygningsmassen også. Det er ikke kun ved nybyggeri, vi skal tænke klimarigtigt. Det skal vi også, når det handler om den eksisterende bygningsmasse,” siger Casper Sønnichsen.

Grønt fokus giver sorte tal

Selvom opdraget for Energispring Aarhus er den grønne omstilling af byen, er der også en kontant gulerod for både forsyningsselskab og bygningsejere i projektet. For mindre energiforbrug giver færre driftsudgifter.

”Forsyningsselskaberne har en stor interesse i et godt og tæt samarbejde med de store professionelle kunder om strategisk energieffektivisering. AffaldVarme Aarhus skal eksempelvis løbende optimere driften af ledningsnettet, og her har et samarbejde som dette, stor værdi. Set fra kundernes synspunkt er energibesparelser sund fornuft på bundlinjen - især hvis energibesparelserne skabes på baggrund af kloge investeringer. Det er essensen i Energispring Aarhus,” siger Casper Sønnichsen.

Kender du typen?

I Energispring Aarhus deler netværksdeltagerne de gode historier om energieffektivitet og nørder i detaljen om forbrugsdata. Tilsammen giver det beslutningstagere i den store bygningsmasse værdifuld viden om tiltag til investeringer i bygningernes energieffektivitet. 

De gode cases og nørderiet mødes i typologimetoden, som AffaldVarme Aarhus har udviklet for at sætte arbejdet med energieffektivitet af bygningsmassen i system. Det hele er databaseret, ned på den enkelte bygnings energiforbrug.

”Samtlige bygninger er inddelt i bygningstypologier efter anvendelse og alder. I Energispring Aarhus er det relevant at se på 47 forskellige bygningstypologier. Fra etageboliger til døgninstitution til produktionsbygninger og detailhandel,” siger Casper Sønnichsen.

Mere nuanceret – større indsigt

AffaldVarme Aarhus har inddelt bygningerne ud fra kundeoplysninger og kan derfor sammenligne den enkelte bygnings forbrugsdata med andre bygninger med samme typologi.

Her bliver det muligt at få be- eller afkræftet, om en bygning performer over eller under gennemsnittet inden for bygningstypologien. Somme tider ses der store forskelle på, hvordan bygninger i samme bygningstypologi præsterer. Derfor er det oplagt for bygningsejeren, der præsterer ringere end gennemsnittet at se på, hvordan andre er lykkes med at præstere bedre end gennemsnittet og dermed lade sig inspirere.

Nu er sammenligningsgrundlaget ikke længere kun, om en bygnings årlige forbrug er faldet eller steget. Sammenligningerne bliver langt mere nuancerede og overbevisende, fordi sammenligningsgrundlaget er baseret på autentiske og sammenlignelige forbrugsdata.

De første resultater

Energispring Aarhus har været i gang i lidt over et år, og en stor aktivitet har været at udvikle et set up for at benchmarke forbrugsdata inden for bygningstyper. Nu kan man se og måle på, hvad energieffektive indsatser fører til. Den første årsrapport for hele netværket og for enkelte bygninger taler et klart sprog.

”I alt er 127 bygninger med i analysen, og tilsammen dækker de 775.000 m2. Deres varmeforbrug er på et år faldet med 3.342 MWh, svarende til det årlige varmeforbrug i 200 enfamilieshuse.

Disse bygninger bliver nu en del af den fælles viden i netværket, når de enkelte bygningsejere spiller deres resultater og know how ind til drøftelser på netværksmøder,” siger Casper Sønnichsen.

Gør hinanden mere grønne

Tilsammen gør netværksdeltagerne hinanden til bedre grønne aktører i Aarhus´ arbejde med at blive CO2-neutral i 2030. Indsatserne kan endda skabe solid inspiration til, at hele kommunens bygningsmasse og forsyninger flytter sig i endnu grønnere retning.

”Jo mere energieffektive vores store kunder er, jo bedre får vi udnyttet vores energi ud til kunderne. Det giver store besparelser i fjernvarmesystemet og kræfter til endnu flere grønne tiltag,” siger Casper Sønnichsen.

 

Cases fra Energispring Aarhus

Tre cases kan stå som eksempler på viden til deling i Energispring Aarhus blandt netværkspartnerne. Alle kan de give stof til eftertanke og appellerer til en enhver drifts- eller regnskabschef.

Virupskolen

Eksempelvis skiller en kommunal skolebygning, Virupskolen, sig ud. Oprindeligt skilte den sig ud fra andre skolebygninger ved et højt varmeforbrug. Men nu skiller den sig ud ved at have reduceret årsforbruget med 14 procent. Det er et kæmpeskridt i den rigtige retning.

Neptunvej hos boligorganisationen AlmenBo

AlmenBo har meldt 10 etagebygninger eller i alt 48.000 m2 bygningsmasse ind til benchmark i Energispring Aarhus. Her sprang to bygninger på Neptunvej i øjnene, fordi deres energiforbrug var reduceret med henholdsvis 13 og 11 procent. De andre otte bygningers energiforbrug var derimod ikke ændret fra det ene år til det andet.

Trigeparken hos Boligforeningen Ringgården

Bebyggelsen er nyrenoveret og består af tre etageblokke og seks punkthuse. Renoveringen var en demonstrationscase i Smart City-projektet READY, der er støttet af EU’s Horizon 2020 rammeprogram og introducerede en række innovative energiteknologier, som har reduceret bebyggelsens årlige varmeforbrug med 25 procent.

 

Baggrund for Energispring Aarhus

Deltagerne i Energispring Aarhus er bygningsejere, administratorer og interesseorganisationer inden for energi og byggeri. De repræsenterer bygninger med mange kvadratmeter inden for erhverv og etagebyggeri. I øjeblikket repræsenterer netværkspartnerne et samlet bygningsareal på 3,5 mio. m2. Netværket sætter fokus på energieffektivisering via samarbejde og videndeling om bygningsdrift, energioptimering og energirenovering.

Centralt for netværkets arbejde er benchmarking, videndeling og uddannelse. Metoden vil tage udgangspunkt i konkrete ejendoms- og forbrugsdata i de bygninger, netværksdeltagerne repræsenterer.

Aarhus er i vækst, og energiforsyningen skal følge med. Investeringer i infrastruktur er sat på dagsordenen sammen med investeringer i grøn omstilling. Fokus på energibesparelser skal sikre, at der investeres både klogt og grønt i udbygning af infrastrukturen.

Energispring Aarhus er inspireret af Energispring, et koncept, udviklet af Københavns Kommune og HOFOR.

Specielt for Energispring Aarhus er det, at netværket får adgang til en dataplatform med fjernvarmedata, der indhentes via fjernaflæste varmemålere i netværksdeltagernes bygninger.

Platformen forsynes på sigt med andre forbrugsdata.

Netværket udspringer af Aarhus Kommunes Klimaplan 2016 – 2020 og er forankret hos AffaldVarme Aarhus.