8,4 mia. kr. til mere grøn energi i Aarhus
Mest mulig grøn energi for pengene med mindst muligt bøvl i hverdagen. Det er målet, når der i de kommende år skal investeres omkring 8,4 mia. kr. Sammen med energiselskaberne AffaldVarme Aarhus, AURA Energi, NRGI og Ørsted lancerede Aarhus Kommune i efteråret 2020 Energistrategi Aarhus som en retning for, hvordan selskaberne kan bidrage til, at Aarhus bliver CO2-neutral i 2030.