Sydhavnen viser nye sider af byudviklingen i Aarhus

Der er slagteri og iværksætteri. Kulkranspor og kunst. Baner til streetfodbold og væresteder for socialt udsatte. Kontrasterne står i kø i Sydhavnen, hvor nyt og gammelt, råt og poleret lever i symbiose og skaber et dynamisk byrum med de bløde værdier i centrum.
Hver dag under Building Green Aarhus afviklede Teknik og Miljø i Aarhus Kommune to timers byvandring i Sydhavnskvarteret. Formålet var at vise gode eksempler på bæredygtige løsninger inden for byudvikling og give et indblik i de muligheder og udfordringer, som udviklingen af området byder på. For Sydhavnen har en lang række bevaringsværdige bygninger, og nye idéer realiseres blandt andet med genbrugte og bæredygtige materialer.


”I Sydhavnen er bæredygtighed ikke bare grøn og klimamæssig bæredygtighed, men i høj grad også social bæredygtighed. Vi har tænkt begge dele ind i vores strategi for udviklingen af området, og heldigvis behøver de to ting ikke at modarbejde hinanden,” fortæller Michael Tolstrup, afdelingsleder for Arealudvikling og Almene Boliger i Aarhus Kommune.


Kulbroen er midtpunktet i den nye bydel


Første stop var Kulbroen, som er Sydhavnens ikoniske vartegn og stedet, hvorfra mange af områdets andre ting udkrystalliserer sig. Den 160 meter lange og otte meter høje bro blev tidligere brugt til at transportere kul til gasværket, men nu er der opført en udkigspost af bæredygtigt træ på broen, hvorfra man kan nyde udsigten over bydelen. I fremtiden skal de gråskallede betonsøjler binde området endnu mere sammen, når de skal agere fundament for en stiforbindelse hen over Spanien til Fredriks Plads og Bruun’s Galleri.
Fra Kulbroen gik turen sydpå og ind i Sydhavnens kringelkroge af små kontorer, værksteder og skure. Her opholder akademikere, kunstnere og hjemløse sig til hverdag side om side med hinanden.


En af deltagerne på onsdagens byvandringen var Helle Juul Bak fra rådgivningsvirksomheden NIRAS. Hun er IKT leder i Bygherrerådgivningen og har altid været fascineret af arkitektur og udvikling af byrum.


”Jeg vidste slet ikke, at der er så meget liv i det område, og at der nu foregår så meget andet på slagterigrunden. Jeg kan godt lide, den måde området har udviklet sig på, og selvom der er mange kontraster, så skaber det gennemgående iværksættermiljø også noget homogenitet,” siger hun.


Deltagerne blev lukket ind i nogle af Sydhavnens gamle slagteribygninger med mørke, graffitimalede gange. De hvide kvadratiske klinker dækker stadig mange af væggene, men i de tidligere fryserum er frossent kød nu skiftet ud med toner og instrumenter. I dag bliver de nemlig brugt som blandt andet produktionsrum for byens bands.


Byvandringen gav inspiration

Undervejs blev deltagerne inviteret ind i nogle af områdets kreative huler og kontorer, hvor iværksættere knokler for at realisere deres visioner. Og netop snakken med ildsjælene var noget af det, Helle Juul Bak fra NIRAS fremhævede ved turens afslutning:


”Det var en rigtig god byvandring. Den var alsidig, inspirerende, informativ og så var det spændende, at der var så mange forskellige mennesker, der fortalte om området.”


NIRAS er en af virksomheder, som Aarhus Kommunes har indgået et klimapartnerskab med. Som klimapartner er NIRAS med til at udvikle fremtidens bæredygtige samfund.


”Byvandringen inspirerede mig rigtig meget. Jeg kan måske ikke bruge det én til én i mit professionelle liv, men jeg arbejder med blandt andet drift og vedligehold, og der kunne det være spændende at se mere på, hvordan man kunne få bæredygtigt byggeri tænkt ind i udbud og design af bygninger,” siger Helle Juul Bak.