En arbejdsdag med elcyklen som transportmiddel

En arbejdsdag på elcykel

Transport i virksomheder er et af de områder, der står for den største CO2-udledning. Det er omvendt også et at de områder, hvor der er det største potentiale for grøn omstilling. Det potentiale forsøger man i Aarhus Kommune at udnytte ved at opfordre medarbejdere til at flytte kørsel i egen bil til cykel.

Som medarbejder ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har jeg sat mig for at undersøge, om en elcykel er et reelt alternativ til bilen. Min første tur på cyklen går fra min arbejdsplads på Karen Blixens Boulevard i Gellerup til Børn og Unge i Viby.

Jeg spænder cykelhjelmen, starter motoren ved et enkelt klik og for første gang ser jeg mig selv på vej op på en elcykel. Forude venter to møder rundt om i Aarhus Kommunes afdelinger, og i dag har jeg valgt at teste elcyklen som transportmiddel. 

 

Medvind på cykelstien

Allerede ved det første tråd i pedalerne kan jeg mærke hjælpen fra motoren. Det føles som om, jeg bliver skubbet frem, og før jeg ser mig om, er jeg allerede oppe i en høj fart. Så høj, at jeg lige må gøre et kort stop for at samle mit hår i en elastik under cykelhjelmen, så det ikke flagrer i alle retninger.

Ruten er lagt, og på min tur fra min Gellerup til Viby passerer jeg Brabrandstien. Med udsigt til sø og marker har jeg det et øjeblik som om, jeg befinder mig på landet. Det er en dejlig hjemlig følelse for en eksil-thybo som mig, der har bosat sig i Aarhus. Den hjemlige følelse bliver kun stærkere, da jeg på cykelstien krydser både køer, heste, ænder og geder, der står og græsser.

Ifølge Google Maps vil cykelturen i alt tage 24 minutter, men med en diskret påmonteret motor, har jeg allerede indhentet tre minutter. Det undrer mig ikke, for det føles som om, jeg hele tiden har en kraftig medvind i ryggen.

Afbræk fra computerskærmen

Med vindblæst hår og fornyet energi parkerer jeg cyklen ved indgangen til Børn og Unge i Viby. Google Maps minder mig om, at turen tog 21 minutter. Der betyder, at jeg har ni minutter til at tørre sved af panden og skifte trøje, som jeg plejer, når jeg tager cyklen. Det er dog ikke nødvendigt. Elcyklen har gjort næsten alt arbejdet for mig, og så har min musearm ovenikøbet fået et afbræk fra tastaturet.

Det er svært at finde ulemperne ved den cykeltur, jeg netop har været på. Jeg har krydset byen uden at føle, at jeg var i byen. Jeg har undgået kampen om p-pladserne, og mit utålmodige sind er ikke blevet sat på prøve i diverse lyskryds. Jeg har derimod fået en pause fra computerskærmen og ikke mindst frisk luft, der har fyldt mig med energi. Det må siges at være effektivt.