Vedvarende energi udfordrer forsyningsselskaberne

At havene rundt om Danmark sjældent rammer Middelhavets badevandstemperaturer kan de fleste nikke genkendende til. Alligevel kan havvandet levere varme og komfort.

 

"Det, at forsyningerne ikke må bruge el til at lave varme, er et konkret eksempel på, hvordan de nuværende rammevilkår gør det svært for vores forsyningssektor at understøtte den grønne omstilling af energiforsyningen"
Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet

På havnen i Aarhus eksperimenterer AffaldVarme Aarhus med en varmepumpe, som trækker varme ud af havvandet i Aarhus Bugt. Varmen skal indgå i forsyningen til de mange huse i midtbyen og på Aarhus Ø. Men samtidigt med, at forsøget med varmepumpen er et godt eksempel på, hvordan AffaldVarme Aarhus er nytænkende i forhold til at få mere vedvarende energi ind i kraftvarmeforsyningen, er varmepumpen også et eksempel på, hvordan rammevilkår for produktionen af fjernvarme ikke kan følge med ønsket om mere vedvarende energi i kraftvarmeproduktionen. Pumpen kan nemlig kun stilles op mod dispensation fra energistyrelsen. 

”Det, at forsyningerne ikke må bruge el til at lave varme, er et konkret eksempel på, hvordan de nuværende rammevilkår gør det svært for vores forsyningssektor at understøtte den grønne omstilling af energiforsyningen. Der er behov for politisk vilje til at ændre rammevilkår, så det bliver muligt for forsyningerne at omstille deres produktion af el og varme til vedvarende energikilder,” siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Boliger skal isoleres

Udover udfordringerne med rammevilkår er der, ifølge Brian Vad Mathiesen, et andet vigtigt område, hvor man er nødt til at sætte ind, hvis man for alvor skal indfase vedvarende energi i energiforsyningen. Der skal sættes massivt ind, for at isolere vores boligmasse. Hvis man skal indfase vedvarende energi, er man nødt til at gøre boligmassen mere effektiv. 

”Hvis man for alvor skal skrue ned for biomasse og op vedvarende energi, er det nødvendigt, at vores boligmasse ikke fyrer for fuglene. Vi skal energieffektivisere vores bygninger og udbygge vores kollektive forsyningssystem,” siger han. 

Og netop det kollektive forsyningssystem, der er udviklet i Danmark, er nødvendigt at holde fast i. På den måde kan man sikre, at flest mulige får adgang til energi baseret på vedvarende energikilder. 

”Hvile-i-sig-selv princippet er et guldæg, vi for alt i verden skal holde fast i. Det giver tillid og gennemsigtighed for forbrugeren. Samtidigt har politikerne mulighed for, at tilpasse afgifter og tilskud, så de understøtter en grøn omstilling af samfundet,” siger Brian Vad Mathiesen.

Strategisk energiplanlægning i Aarhus

I Aarhus er et konkret indsatsområde i kommunens klimaplan at lave en strategisk energiplan for byen. Målet er at skabe et grundlag, så investeringer i fremtidens energisystem træffes på et oplyst grundlag og samtidigt sikrer, at energiselskaber og andre relevante aktører har ejerskab til omstillingen af byens energiforsyning.

”Aarhus vokser og det udfordrer energiinfrastrukturen. For når fremtidens energi skal baseres på vedvarende energikilder, sætter det pres på den infrastruktur, byen er indrettet med i dag. Manglende indretning af fremtidens energiinfrastruktur kan blive en flaskehals for den grønne omstilling og gøre omstillingen dyr. Derfor er det vigtig, at vi i fællesskab mellem forsyningsselskaber og kommune med rettidig omhu arbejder med strategisk energiplanlægning,” siger Henrik D. H. Müller, der er klimachef i Aarhus Kommune.

Selvom strategisk energiplanlægning kan lyde som en ordentlig mundfuld, er der god mening i at tage fat på arbejdet. Også selvom en vision om et CO2-neutralt Aarhus stiller store krav til energiforsyning og hele energisystemet, som vil blive langt mere kompliceret i fremtiden.

”Det kan godt være, vi er blandt de første til for alvor at arbejde med fremtidssikring af infrastrukturen, men resten af byerne i verden skal også snart i gang. Så hvis vi griber det rigtigt og rettidigt an, ligger her også rigtig gode muligheder for afprøvning af nye forretningsmodeller og teknologier, som gavner vores virksomheder og eksport – og dermed samfundsøkonomien. siger Henrik D.H. Müller.