Fri for kul - og hvad så?

Med Aarhusmålet om CO2-neutralitet i 2030 har byrådet i Aarhus sat et ambitiøst mål, der er med til at løse den globale klimakrise. Allerede nu har man set det første positive resultater af indsatsen. Eksempelvis er byens varme og elforsyning gået fra kul til biomasse. Det er et stort skridt i retning mod et fossilfrit Aarhus. Det betyder, at kommunens cirka 335.000 borgere og kommunens virksomheder med ét slag får grøn varme og grøn strøm fra 2017. 

Trods de gode resultater er der stadig lang vej, inden Aarhus er i mål. De næste skridt kræver, at alle tager del i udviklingen, da størstedelen af energiforbruget og dermed CO2-udledningen ligger uden for kommunernes direkte indflydelse. En vigtig del af opgaven handler derfor om at skabe et folkeligt fællesskab om klimaindsatsen, hvor det er tydeligt for alle, hvordan omstillingen af byen ikke er en begrænsning, men giver nye muligheder. 

"Det er gode og store skridt, vi har taget, men vi må erkende, at det kun bringer os halvvejs i forhold til målet om CO2-neutralitet i 2030. Kommunens nye klimaplan lægger op til at skabe grundlaget for den grønne omstilling af Aarhus og øge samarbejdet med virksomheder og borgere i kommunen," siger Kristian Würtz, der er rådmand for Teknik og Miljø. siger Kristian Würtz, der er rådmand for Teknik og Miljø. 

Hold energibalancen

En af de vigtigste aktiviteter i planen er at sikre byens energibalance i fremtiden. I takt med at vedvarende energikilder indfases i byen, vil en markant større del af vores energiforbrug være baseret på el. Det er byen ikke klar til. 

"Smart byplanlægning med fokus på fremtidens energi er afgørende for, at vi rent faktisk er i stand til at omstille vores by. Vi skal tænke langt frem og sikre energiinfrastruktur i form af el til elbiler, maksimal produktion af solenergi i byen, og ikke mindst at vores bygninger bruger langt mindre energi og kan tilpasse energiforbruget, så det passer til en fremtid, hvor vores energiforsyning er afhængig af, om vinden blæser, eller solen skinner." siger Kristian Würtz. 

Derfor er bygninger et af fokusområderne i Klimaplan 2016-2020, hvor der blandt andet skal arbejdes med at udbrede smart energi i erhvervsbyggeri og sikre, at arbejdet med den grønne omstilling bliver styrket gennem kommunens byplanlægning.

Transportsektoren er den store synder

Den helt store udfordring i klimaindsatsen - i Aarhus også resten af verden - er omstillingen af transportsektoren til vedvarende energi. Det er samtidigt det område, hvor kommunen er kraftigt begrænset af statslige rammevilkår. 

"Salget af elbiler i 2016 er gået helt i stå med de nye afgiftsregler. Der er kun solgt knap 1.000 i Danmark i forhold til 4.500 biler i 2015. Vi kan kun få folk til at deltage i omstillingen, hvis det bliver bedre og billigere, og de kommende år ser det sorte ud for elbiler i Danmark" siger Henrik D.H. Müller, der er klimachef i Aarhus Kommune. siger Henrik D.H. Müller, der er klimachef i Aarhus Kommune. 

Derfor fokuserer planen frem til 2020 primært på kommunens egne transportaktiviteter. Det er her, at kommunen kan få mest for de penge, der er afsat til klimaarbejdet. 

"Nye beregninger viser, at Aarhus Kommune som virksomhed kan blive CO2-neutral i 2030. Det kræver blot tre ting. Vi skal fastholde reduktionen af vores energiforbrug i kommunens bygninger med 25 pct., vi skal fortsætte med at rejse skov, og så skal vi skifte vores diesel- og benzindrevne køretøjer ud med fossilfri teknologi. Her kan vi gøre en forskel og samtidigt være eksemplet på at selv en stor arbejdsplads som Aarhus Kommune kan blive CO2-neutral," siger Henrik D.H. Müller.

Fakta: 

Klimastrategi for Aarhus og Klimaplan 2016-2020 fokuserer på seks hovedspor:

Energi: En afgørende brik i omstillingen til fossilfrihed er energiforsyningen. Frem mod 2030 skal tages nogle store beslutninger i forhold til energiforsyningen, så vi kan opretholde en energibalance baseret på vedvarende energi. En afgørende brik i omstillingen til fossilfrihed er energiforsyningen. Frem mod 2030 skal tages nogle store beslutninger i forhold til energiforsyningen, så vi kan opretholde en energibalance baseret på vedvarende energi. 

Transport: Med omlægningen af energiproduktionen bliver transportsektoren den største bidragsyder til CO2-udledningen og er derfor den største udfordring på vejen mod det fossilfrie samfund. Fokus ligger på at omstille kommunens egen vognpark. Med omlægningen af energiproduktionen bliver transportsektoren den største bidragsyder til CO2-udledningen og er derfor den største udfordring på vejen mod det fossilfrie samfund. Fokus ligger på at omstille kommunens egen vognpark. 

Bygninger: Bygningsmassen spiller en afgørende rolle, når der skal sikres balance mellem produktion og forbrug af den vedvarende energi. Derfor skal vi fortsat arbejde målrettet med at nedbringe forbruget i bygninger. Bygningsmassen spiller en afgørende rolle, når der skal sikres balance mellem produktion og forbrug af den vedvarende energi. Derfor skal vi fortsat arbejde målrettet med at nedbringe forbruget i bygninger. 

Industri: Processerne i virksomhederne i Aarhus skal omstilles til at bruge ved-varende energi. En stor del af procesenergien kommer i dag fra fossile energikilder. Der er også et stort potentiale i effektivisering af industriprocesser og reduktion af ressourceforbruget. Processerne i virksomhederne i Aarhus skal omstilles til at bruge vedvarende energi. En stor del af procesenergien kommer i dag fra fossile energikilder. Der er også et stort potentiale i effektivisering af industriprocesser og reduktion af ressourceforbruget. 

Lokalt engagement og vækst: Den grønne omstilling kræver, at vi øger det lokale ejerskab til at skabe forandring. Først og fremmest skal vi understøtte de mange lokale kræfter, der allerede nu engagerer sig og bidrager til udviklingen. Den grønne omstilling kræver, at vi øger det lokale ejerskab til at skabe forandring. Først og fremmest skal vi understøtte de mange lokale kræfter, der allerede nu engagerer sig og bidrager til udviklingen. 

Vores arbejdsplads: Kommunen spiller en nøglerolle som drivkraft i den grønne omstilling. Der er mange områder, hvor kommunen har mulighed for at påvirke udviklingen gennem egne initiativer, processer, samarbejder og rammer for byudvikling. Kommunen spiller en nøglerolle som drivkraft i den grønne omstilling. Der er mange områder, hvor kommunen har mulighed for at påvirke udviklingen gennem egne initiativer, processer, samarbejder og rammer for byudvikling.