Nu udskiftes 29.000 gadelamper med nye

Projektet er et vigtigt bidrag til Aarhus Kommunes ambition om at være CO2 neutral i 2030. Forventningen er, at udskiftningen af de nedslidte kviksølvlamper giver et fald i elforbruget til vejbelysning på op mod 30 %. Det svarer til omkring 1.500 husstandes årlige el-forbrug.

”Udover at gavne miljøet styrker de nye lamper både trafiksikkerheden og trygheden, da der i områder med den nye vejbelysning ikke vil blive slukket for hver anden gadelampe. Belysningen vil i stedet blive dæmpet i de sene nattetimer,” siger Peter Ryberg Neess, der er ansvarlig for udskiftningen i Aarhus Kommune.

De første lamper blev sat op i går i Mårslet, som dermed er den første by, der får glæde af de nye lamper. Herefter bliver det Beder, Solbjerg og Mallings tur. Det er EnergiMidt, der står for udskiftningen.

Læs mere om projektet her.